At vide, hvordan du limer flamingo og styropor, kan være nyttigt til både hobbyprojekter og isolering af vægge i hjemmet. Læs videre for at finde den bedste måde at lime flamingo på.
Det er vigtigt at overveje dit projekt, så du kan vælge den mest passende lim.
Til hobby- eller små projekter med flamingo/styropor findes der flere typer lim, du kan bruge, herunder:
- Flamingolim
- Sekundlim
- Hobbylim
- Spraylim
En af de mest effektive metoder til at lime flamingo sammen eller med andre materialer er med en spraylim. Denne lim er nem at bruge, idet den er alsidig og gennemsigtigt tørrer på kun 10 minutter.
Hvis du arbejder med større overflader – for eksempel flamingoplader til isolering – bør du vælge en speciallim, der er anvendelig til flamingo. Det kan for eksempel være PATTEX No More Nails Quick Drying. Denne lim kan nemt påføres med en fugepistol og bruges på både EPS (ekspanderet polystyren) og XPS (ekstruderet polystyren). Den binder også til en række andre materialer.
Uanset hvilken lim, du vælger, er der dog nogle ting, du bør huske at gøre, inden du går i gang:
- Læs altid produktinformationen for at sikre, at limen er kompatibel med det materiale, du arbejder med.
- Lav en test på et stykke affaldsmateriale inden du går i gang med projektet, for at sikre, at limen fungerer korrekt med flamingo.
- Husk, at sekundlim kan bruges til hurtige reparationer, men det kan i nogle tilfælde få flamingo til at smelte en smule.
Før du går i gang med at lime flamingo, skal du samle alt det nødvendige:
- Spraylim
- Papir til afdækning, for eksempel avispapir
- Beskyttelsesbriller
- En tør klud
Sådan limer du flamingo sammen:
- Forbered området. Sørg for, at rummet er godt ventileret og tag beskyttelsesbriller på. Dæk arbejdsfladen med papir for at beskytte den mod lim.
- Rengør flamingo-overfladerne. Brug en tør klud til at sikre, at overfladerne er helt rene. Dette hjælper med at forbedre limens vedhæftningsevne.
- Påfør spraylimen. Ryst dåsen godt og hold den lodret ca. 25 cm fra flamingoen. Bevæg dåsen og spray jævnt over begge overflader, så der dannes et mellemtykt lag af lim.
- Pres overfladerne sammen. For en svagere/midlertidig binding: Pres overfladerne sammen med det samme. For en stærkere binding: Lad limen tørre i op til 10 minutter efter påføring (se produktets instruktioner for detaljerede oplysninger), og pres derefter overfladerne sammen. Porøse overflader kan også bindes, mens de stadig er våde.
- Lad limen tørre og hærde. Konsulter produktets instruktioner for information om tørre- og hærdetid. Du kan bruge flamingoen, så snart limen er tør, men for det bedste resultat bør du vente, til limen er hærdet helt.
Flamingoplader til isolering af blandt andet vægge er relativt nemme at installere som et gør-det-selv-projekt derhjemme. De vejer ikke meget, og du behøver ikke specialværktøj eller ekspertviden. Uanset om dine plader er lavet af flamingo eller styropor, er installationsprocessen den samme.
Før du starter, skal du samle alt det nødvendige:
- Flamingo- eller styroporplader
- Lim, for eksempel PATTEX No More Nails Quick Drying
- Fugepistol
- Klemmer eller andet til at holde pladerne fast med
- Sandpapir
- Klude
- Støvsuger
- Målebånd
- Hobbykniv
- Handsker
Sådan limer du flamingoplader sammen:
- Forbered væggen eller underlaget. Brug en støvsuger og fugtige klude (samt sandpapir, hvis nødvendigt) til at sikre, at overfladen er helt glat, ren og tør.
- Mål og skær pladerne. Brug målebåndet og hobbykniven til at skære pladerne til den ønskede størrelse og form. Test placeringen af pladerne og sørg for, at de passer korrekt, inden du påfører lim.
- Klargør limen. Sæt limen i en fugepistol. Klip spidsen af dysen af i en 45-graders vinkel og punkter patronen.
- Påfør limen. Brug fugepistolen til at påføre lim på flamingopladens overflade. Start ca. 2,5 cm fra kanten af pladen og træk en række lodrette limstriber med ca. 25 cm mellemrum. Undgå at påføre lim langs pladens kanter.
- Pres pladen på plads. Placer straks den limede side af pladen mod underlaget. Pres forsigtigt, men fast, i cirka et minut.
- Fjern overskydende lim. Våd lim kan fjernes med en fugtig klud. Hvis limen er tørret, kan du bruge en skarp kniv til at skære den væk.
- Brug mekaniske fastgørelsesmidler, for eksempel klemmer. Sørg for at bruge fastgørelsesmidler på alle plader for at forbedre vedhæftningen yderligere.
- Gentag trin 4-7 med de resterende plader.
- Lad pladerne tørre og hærde. Konsulter limens instruktioner for information om tørre- og hærdetider. Bemærk, at limen kan have brug for længere tid afhængigt af temperatur og luftfugtighed.
- Vask hænderne efter brug.
Når du har installeret flamingopladerne, kan du bruge den samme lim til at montere et lag gipsplader ovenpå for ekstra beskyttelse.
Del dine egne projekter