Vil du fjerne klumper af overskydende epoxy? Og er du usikker på, hvordan du fjerner epoxy uden at skade de overflader, den klæber til? Så læs vores guide til at fjerne epoxy. Det er nemlig slet ikke så svært, som du måske tror.
Epoxy resin ligger højt oppe på listen over særligt anvendelige produkter til den engagerede gør-det-selv-entusiast. Dette effektive og let håndterbare klæbemiddel kan bruges på en lang række forskellige overflader som beton, plast og træ – og til en række forskellige formål.
Men hvorfor skulle du få brug for at fjerne epoxy i første omgang? Faktisk er der flere forskellige scenarier, hvor det kan være nødvendigt at fjerne hærdet epoxy.
Skal du for eksempel adskille to forskellige materialer, der er limet sammen med epoxy, kan der sidde rester af limen tilbage. Eller fordi epoxy af lavere kvalitet kan miste klæbeevnen over tid – og at du derfor bliver nødt til at fjerne den eksisterende epoxy for at tilføje nyt.
Du skal kun bruge ganske få ting, når du fjerner epoxy. Hvad du skal bruge afhænger af, om epoxyen har nået at hærde eller ej.
Til at fjerne hærdet epoxy skal du bruge:
- en blød, ren og tør klud
- denatureret alkohol, malingfortynder eller lim-opløsningsmiddel
- et godt ventileret sted at udføre arbejdet
For epoxy, der endnu ikke er hærdet, skal du bruge:
- handsker
- en blød, ren og tør klud
- isopropylalkohol eller acetone
Derudover kan du få brug for en kniv eller skrabeværktøj, læder– eller gummihandsker til at beskytte hænderne, en skål eller tallerken til at komme rester af epoxy i, samt beskyttelsesbriller.
Det er ret ligetil at fjerne uønsket epoxy. Nøglen til et godt resultat er at arbejde langsomt, mens du sørger for, at de nødvendige redskaber er indenfor rækkevidde. Sørg samtidig for at der er god ventilation, hvor du arbejder.
Sådan fjerner du epoxy fra porøse materialer som træ eller beton:
- I dette tilfælde skal du bruge acetone som opløsningsmiddel. Malingfortynder og alkohol kan nemlig skade finishen på træoverflader.
- Væd en ren, blød klud godt med acetone og gnid den forsigtigt over de områder, hvor du vil fjerne epoxy.
- Nu begynder træet eller betonen at opsuge acetonen, og epoxyen vil løsne sig.
- Brug en kniv eller et skrabeværktøj til forsigtigt og langsomt at skrabe epoxyen væk. Husk at være meget forsigtig.
- Acetonen fordamper af sig selv, så du behøver ikke bekymre dig om fugtige pletter.
Sådan fjerner du epoxy fra ikke porøse overflader som for eksempel metal:
- Her skal du bruge en kemisk malingfjerner som opløsningsmiddel, da hårde overflader ikke kan opsuge acetonelignende produkter.
- Sørg for at bære maske, beskyttelsesbriller og handsker, når du arbejder med opløsningsmidler. Sørg også for at der er god udluftning.
- Ofte skal du enten spraye malingfjerneren på direkte - eller påføre den via en klud.
- Skrab forsigtigt epoxy af med et skrabeværktøj. Sørg for at skrabe væk fra dig selv.
Del dine egne projekter