Læder er et stærkt og holdbart materiale. Men over tid kan dine yndlingslæderting blive slidt og revne. Har du spottet en rift i din yndlingslæderjakke eller bilens læderindtræk? Så læs med her og se, hvordan du kan reparere skaderne.
Læder er et velanvendt materialevalg til tøj, sko, møbler og sportsudstyr af en god grund. Det er let at forme, vandafvisende og har et helt særligt råt udtryk. Fordi det er lavet af skind og andre naturlige fibre, kræver læder en vis mængde vedligeholdelse og kan med tiden få ridser, rifter og huller.
Læderet udsættes for konstante stræk, der kræver en fleksibel lim til læder, før reparationerne holder i længden. Almindelig hvid lim eller trælim binder ikke særligt godt til læder og kan skabe mere skade end gavn. Derfor skal du kigge efter en lim, der er speciallavet til læder.
For at holde læderbetræk og genstande i god stand skal du bruge læderlim, der er vandtæt, hurtigtørrende og fleksibel.
Skolim er en god type lim til flere forskellige opgaver, der både binder, forsegler og reparerer læder, vinyl, kanvas, stof, skum, forstærket polyester og flere slags gummi. Det er skabt til holdbare sammenføjninger, der kan tåle konstante vrid, og det tørrer gennemsigtigt op og giver en usynlig reparation. Lim til lædersko er også særligt godt til at modstå rystelser, tryk, fugt og ekstreme temperaturer.
Det er let at lime læder, men det kræver lidt ekstra viden at forberede, påføre og rengøre efter brug. Følg med trin for trin for at opnå den bedste limning, der får dit læder til at se ud som nyt.
1. Forbered før brug. Vælg et velventileret arbejdsrum med god plads. Dæk borde og bænke med beskyttende stof eller papir. En læderlim er bedst ved temperaturer mellem 5◦C og 40◦C. Undersøg delene, der skal samles, og afprøv hvordan de bedst passer sammen. Du kan med fordel slibe overfladerne mere ru med fint sandpapir, inden du rengør læderet.
2. Rengør læderet. Rengør og tør alle overflader, der skal samles. For at rense læderet skal du bruge vegetabilsk sæbe på en fugtig klud. Brug kluden til forsigtigt at polere læderet og fjerne snavs. Tag herefter en ren klud og tør læderet efter for sæberester. Lad det tørre helt, før du fortsætter.
3. Påfør læderlim. Påfør et tyndt men konsistent lag på den ene læderoverflade. For at dække huller skal du bruge et tykkere lag læderlim på op til 5 mm. For det bedst mulige hold påføres lim til læder på begge sider, der skal samles.
Her anbefaler vi universallimen Pattex Kontaktlim Liquid, der limer både hurtigt og kraftfuldt. Den er nem at fordele og kan klare selv komplicerede hjørner af både træ, læder, metal, plastik, gummi og kork.
4. Saml siderne. Pres stykkerne sammen med fast tryk eller med elastikker, tape eller klemmer. Lad læderlimen tørre uforstyrret i 1 til 3 timer, mens den hærder. Indenfor 24 timer er 70 % af effekten som regel opnået, og det fulde hold får du på 24 til 48 timer, afhængig af temperatur, luftfugtighed og mængden af læderlim. En god tommelfingerregel er, at læderlimens tørretid kan måles på 24 timer for hver 3 mm stribe lim.
5. Rengøring og opbevaring. Alle overflader i berøring med læderlimen skal vaskes med terpentin. Er den overskydende lim begyndt at hærde, kan du skære det væk med en hobbykniv eller lignende skarpt værktøj. Vær forsigtig med ikke at ridse eller skade læderet. Opbevar den resterende læderlim ved rumtemperatur med tuben godt forseglet.
Del dine egne projekter