Skip to Content
5 min læsning
Styr på stoflimen!

Tekstillim: Alt, hvad du du vide om lim til stof

To hænder undersøger revne i et stykke blåt- og hvidstribet stof - to fingre stikker gennem revnen

Sig farvel til rifter, revner og huller – og mød et nemt hack: Stoflim kan klare de fleste materialer.

I denne artikel

Hvad er tekstillim?

Har du prøvet at trække i dine yndlingsjeans og opdaget en stor revne ved sømmen? Eller har du opdaget,  at din go-to strandparasol har fået en uskøn flænge? Ingen problemer. Det kan nemt fikses uden nål og tråd. Bare brug en stærk tekstillim. 

Påkrævede materialer
To hænder undersøger revne i et par blå jeans - to fingre stikker gennem revnen.
Er der kommet en revne i dine yndlings-jeans, så er tekstillim det bedste og nemmeste middel til at reparere dem

Tekstillim er en flydende type lim, særligt sammensat til at reparere og sammenføje fleksible materialer som vinylsæder, puder, tøj, presenninger og udendørsgrej. Dens fleksibilitet gør den ideel til at fixe materialer, som konstant strækkes, bøjes og ændrer sin position.

Men stoflim er ikke kun beregnet til disse materialer. Du kan også bruge den til at reparere glas, metal, keramik, læder, træ og meget mere. Hvis dit udstyr til poolen eller stranden er revnet, kan limen fikse dem. Det samme gælder din regnfrakke og dit campingudstyr. Den smuldrer ikke med tiden eller bliver sløv af solen. Når først det er fixet, så er problemet løst. 

Eksperttips

Reparér hullet i tøj med tekstillim

Hvis dit tøj er slidt i stykker eller har revner i stoffet, kan du nemt fikse eller samle materialet med en god tekstillim. 

En kvindehånd holder en blå, stjerneformet stofsticker hen over et hul i et stykke lilla beklædning.
Huller eller revner i tøj kan nemt repareres ved at bruge tekstillim til at kliste en stofsticker over skaden

Følg vores trin for en nem reparation: 

  1. Start med at vaske tøjet; helst uden skyllemiddel. Lad tøjet tørre. 
  2. Påfør en tynd stribe tekstillim til selve stoffet eller det, der skal limes på stoffet. Pres det ned på stoffet. Hvis det er nødvendigt, kan du holde det på plads med tape, klemmer eller nåle, indtil limen er tør. 
  3. Lad limen tørre i minimum 2, gerne 4 timer. Tøjet er være klar til vask igen efter 48 timer. 

Tekstillim til jeans

Når det gælder reparation af jeans, er metoden en smule anderledes på grund af stoffets tykkelse. Sådan gør du dine gamle jeans så gode som nye:

  1. Vend vrangen ud på dine jeans og skub et stykke pap ind bag revnen i stoffet. Arbejder du med skrøbelige materialer, som let glider rundt, kan du fastholde dem med malertape for at holde papstykket godt på plads. 
  2. Brug skrædderkridt til at markere området, du vil påføre tekstillim på. 
  3. Påfør stoflimen med en smal pensel på yderkanten af siderne af den revne, der skal limes sammen. Vi anbefaler en viftepensel, der både ligner og føles som en stor vatpind, men som klarer opgaven uden at efterlade et rod af bomuldsrester. 
  4. Hvis du vil bruge en lap af denim til at dække revnen, kan du nu lægge den over det limede område. Lad stoffet tørre og limen hærde. 

Hobbyprojekter og tekstillim

Til de mest simple reparationsprojekter som små dekorationsting eller legetøj, kan du bruge samme metode og følgende de samme trin:

  • Pres små mængder tekstillim ud på overfladen af det, der skal limes (hvis der er tale om to stykker, der skal sammensættes), inden du tager det andet stykke og sætter på det første. 
  • Sørg for at du har hjælp til at fastholde samlingen lige i nærheden. Det kan være elastikker, klemmer, tape eller lignende. 
  • Lad alt overskydende stoflim tørre på bordet eller arbejdsområdet og fjern det efterfølgende med et skarpt værktøj. 

Del dine egne projekter

Måske er du også interesseret i